Veteran DM 2016 er netop afsluttet, og resultatet blev to medaljer til OSMK: En bronzemedalje til Kim Madsen og en guldmedalje til Henrik Thayssen i kategorien 50+.
Årets OSMK deltagere.
Henrik Thayssen skriver: “5 dygtige OSMK´er har i weekenden forsvaret klubbens farver i Skovbakken til Vet. DM. Foruden Hune, Max, Jens og HT var formanden (Kim Madsen) også med. Resultaterne blev lidt spredte. Max var hårdt spændt op i sin kategori +40, men fik slutteligt en 4 plads. Hune vandt en enkelt kamp, også i en hård gruppe +35 og fik heller ingen medalje. Jens var forhåndsfavorit i +45, men måtte efter en god indledning se sig slået om medaljerne i 2 fem sætter og endte således som no. 4. Kim Madsen fik en flot bronze i +50 og undertegnede tog guldet. Sådan.
Det kan oplyses af sidste års finalist Flemming Stolz mødte Kim Madsen i semifinalen hvor Kim tabte 2-3 efter at have ført 2-1 og 7-5 i 4. sæt. Han var nu kørt lidt “træt” inden finalen mod Henrik Thayssen om guldet. OSMK tror at det var Henrik Thayssens indre “Buddha” der gav de sidste kræfter i den hårde 5 sæt kamp.
Stort tillykke til de 2 medaljetagere og især til OSMK`s nye Danmarksmester i Herrer 50+ Henrik Thayssen!
You must be logged in to post a comment.