Kom til Veteran DM ved Skovbakken Squash den 7.- 8. maj 2016

Skovbakken Squash står for dette års Veteran DM for herrer og damer. Turneringen bliver afholdt den 7.-8. maj 2016.

Du kan deltage, hvis du er +35 år. Der er planlagt 7 rækker i både herre og dame, så det er gode muligheder for at hive en medalje med hjem !

 

Tilmeldingsfrist: 2. maj 2016

Deltagergebyr: 250 kr.

Beløb betales til følgende konto: Nordea, reg. nr.: 2273, konto nr.: 8983 145 516

Se indbydelsen her

Afslutningsfest i OSMK sæsonen 2015/2016

Det er blevet den tid igen. Hvor årets vigtigste kryds skal sættes i kalenderen. Den 9. april fejrer vi endnu en sæson som stolte OSMK-spillere.

Vi mødes hos Jesper von Baden klokken 18.00. Adressen er Hunderupvej 49. Her disker klubben op med drinks og andre lækkerier. Er du meget tørstig, så tag gerne en flaske eller to med selv. Når festen er skålet i gang, tager vi sammen på Froggys, hvor vi spiser og fester til den lyse morgen.

Meld dig til ved at skrive til lojo@tv2.dk inden den 1. april, så der kan bestilles bord.

Vi håber, at mange har lyst til at være med, hvad enten det er gamle eller helt nye medlemmer. Det bliver sjovt!

 

Mange hilsner fra festudvalget

Von Baden og Jørgensen.

 

 

 

 

Deltag i OSMK’s Center- og Klubmesterskab 2016

Hvem vinder i år?
Status fra sidste år, hvor det blev afviklet samtidig med FM:
  • I Herre-rækken er Carsten Vinter forsvarende klubmester og Bjørn Nedergaard en flot nr. 2.
  • I Dame-rækken er Line Sjodsholm forsvarende klubmester og Louise Jørgensen en flot nr. 2. 
Klubmesterskabet er for alle niveauer og vi spiller i følgende rækker:
  • Dame A og B række
  • Herre A, B og C række
  • Junior række
Rækker kan lægges sammen.
Læs mere i indbydelsen og meld dig til ude i centeret på OSMK’s opslagstavle.
Betaling: Senior 100 kr. og junior 50 kr. via Fynske Bank 6857-1011383

Kom til åbent hus den 20. september i OSMK i forbindelse med Squash Dag Danmark

Søndag den 20. september fra kl. 12.30-14.30  slår squashklubber i Danmark dørene op og fejrer Squash Dag Danmark.

Kig forbi OSMK og få en oplevelse i særklasse med verdens sundeste sport. Arrangementet vil blandt andet byde på gratis træning med uddannede instruktører.

Læs invitation her: Velkommen til åbent hus i OSMK

 

Billeder fra åbent hus sidste år:

IMG_1013

IMG_1028

Veloverstået FM 2015 med to gange guld til OSMK

Humøret var højt da FM 2015 blev afholdt gnidningsfrit i lørdags.

Finalen i Herre A rækken var mellem Carsten Vinther fra OSMK og Jens Andersen, OSC, som slog sidste års vinder, Carlos, i første runde. Den tidligere danmarksmester Carsten Vinther løb med sejren, og guldet er derfor i OSMK’s hænder igen.

I herre B vandt Peter Nielsen fra OSC over Dennis Hansen fra OSC.

I kvinderækken var det Line Sjodsholm og Louise Jørgensen, der mødte hinanden i finalen. Line Sjodsholm løb afsted med sejren efter en intens finale. De to var vel og mærke de eneste kvinder i turneringen, og det var derfor givet på forhånd, at det ville være en OSMK’er der løb med sejren i kvinderækken. Ikke desto mindre kan OSMK nu bryste sig med guld i både herre og kvinde rækken i Fynsmesterskabet.

Se højdepunkter fra dagen her.

Deltagerliste og kampprogram for FM 2015 er nu klar

Kære alle deltagere i FM squash 2015

OSMK glæder sig til at afholde FM 2015 og ser frem til mange spændende squashkampe.

Her lidt praktisk info:
Spillested:   OSMK / Fitnessdk – Nyborgvej 341b, 5220  Odense SØ
Dato:             Lørdag d. 22. august 2015
Mødetid:      Kl. 09.30
1. runde:      Kl. 10.00
2 rækker:    A og B med 8 spillere i hver.
Præmier:    1,2,3 præmie i hver række.
Damefinale: Afvikles som sidste kamp
FM-pokal:     Vinderen i Herre A og Dame A vinder vandrepokal.
Forplejning: Kaffe, sodavand, sandwich o.a. kan købes i baren.
OSMK afholder samtidig klubmesteskab 2015.
Vi ses lørdag kl. 09.30 🙂

Skærmbillede 2015-08-20 kl. 22.39.35Skærmbillede 2015-08-20 kl. 22.39.06

 

Tilmeld dig til FM 2015 direkte på hjemmesiden

Det er nu blevet muligt at tilmelde sig til FM 2015 direkte på hjemmesiden. Du finder linket til tilmeldingen her

 

Løber en OSMK’er eller en OSC’er med sejrene i år i FM 2015? Eller overrasker et par outsidere måske, og vinder det hele? Vi glæder os til at se resultatet, og til at se dig være med til at gøre en stolt årlig tradition uforglemmelig.

 

 

PS: Der er en invitation på Facebook til denne begivenhed, men da det ikke er alle, der anvender mediet, har vi valgt at håndtere tilmeldinger direkte her på siden i stedet.

Ny hjemmeside!

Som I nok har bemærket, har OSMK fået en helt ny hjemmeside.

Siden afløser den gamle OSMK hjemmeside, som nu er pensioneret og nyder sit liv i Caribbean. 

Vi håber, at I bliver glade for at bruge den nye hjemmeside. Hvis I har kommentarer, rettelser eller spørgsmål, kan I rette dem til bestyrelsesmedlem Morten Agerbæk Riber på mortenriber26@gmail.com 

Venlig hilsen

bestyrelsen