Koldblodigt møde med Frost
Mandag den 6. februar i minus 38 grader mødtes fire ungersvende til en holdkamp, der skulle vise sig at blive årets succesoplevelse. Svenne havde sat Hune, Fuglen, Bjørn N og Ahler sammen mod fængselsbyen Horsens.
I den første single mødtes Hune og Peter Frost fra Horsens. Hune havde en attitude, der minimum tangerede den han havde, når han i slutningen af 90'erne ryddede op i ballademagere på Arkaden. De to kombattanter skulle dog alligevel i fem sæt. Hune viste jernpsyke og vandt 11-8. Han havde også reddet matchbolde i fjerde sæt.
Fuglen, der har haft en hård sæson mødte den hvide udgave af Wilson Kipketer. Et fænomen, der løb som et menneske normalt kun løber, når livet er på spil. Fuglen havde endda gjort så meget research inden kampdagen, da han Lørdag nat på Tingstedet mødte en lalle-fuld Kim Madsen og fået en grundig beskrivelse af, hvad man ikke skulle gøre, hvis man mødte en pige i en holdkamp. Der var "desværre" ingen piger på Horsens hold. Kampen udviklede sig til en gyser, hvor Kipketer light førte 8-5 i fjerde med en sæt-føring på 2-1, men Fuglen kom retur og vandt sættet og femte sæt 11-6.
Bjørn Nedergaard med det flatterende navn "Ege" i pokerkredse i OSMK begyndte lidt sløjt og langsomt. Manden, der vist ikke har tabt en holdkamp i denne sæson lader modstanderen komme op på sætbold, hvorefter han træder i karakter. En lidt arrogant strategi, men yderst underholdende, hvilket de 120 tilskuere satte pris på. Bjørn vinder 3-0.
Ahler begyndte lige så sløjt som Ege ville have gjort i en penis-forlængelse operation, men hans rutine er indiskutabel. Nede 5-10 mod den altid sympatiske Jesper Hockerup vandt Ahler 7 bolde i træk. Dernæst var det one way traffic for Ahler, der dog den pågældende aften var mere interesseret i vandrør og holdbarheden på disse i ekstrem kulde.
Runde 2
Hune udraderede Kipketer på kort tid. En stabil præstation.
Fuglen mødte Peter Frost. Efter at have været nede 4-7 i første sæt vandt han syv bolde i træk. I andet sæt kom Fuglen på 5-1, hvorefter Peter Frost smed håndklædet i ringen som en anden Apollo Creed i Rocky 2.
Efter blodet var tørret op indtog Bjørn Ege bane 4. Endnu en arrogant sejr til lægen med de badminton-inspirerede håndled.
I mellemtiden indtraf en pudsig hændelse. En SMS fra Svenne til Fuglen, der udelukkende bestod af superlativer. Det har formentlig været det kommende resultatet i OSMK + antallet af besøgende under Happy Hour i Svennes Swingerklub den samme aften, der skyldtes dette.
I sidste kamp var Ahler ude i en spændende duel, der blev et passende punktum for en succesfuld holdkamp for tredjeholdet. Sejr til Ahler og 8-0 samlet. Hvilken præstation af fire flotte herrer i deres bedste alder. Dette var samtidig en understregning af, at der heller ikke er plads til Kim Madsen på dette hold. Slet ikke, hvis der er lidt østrogen i luften.
/Fuglen
|