Damer.Elite.4.2.12
Skrevet af Bjørn Valstrøm   

OSMK-sejr i Eliten

En kæmpe kommunikationsfejl gjorde, at der ikke blev skrevet referat, sidst vi vandt en kamp. Det skal ikke gentage sig denne gang. For ja. Vi vandt!

Ellen gjorde comeback - igen. Og tak for det. Første kamp skulle vise, at der skal mere til end en graviditet, et par ødelagte ankler og med hendes egne ord "en campingvogn bagpå" for at tabe. Selvom hun i tredje sæt skulle bruge 17 point, så var der gear nok på vognen til at vinde kampen uden sættab.

Også Ellens anden kamp mod Neha Kumar fra Egypten vandt hun i tre sæt uden de store problemer trods en ond egyptisk serv.

Inden da havde Line vundet over Birkerøds tredjesingle, Christina Hartøft, uden dikkedarer. Tre sikre sæt og masser af kræfter tilbage til den anden kamp.

Inden pausen vandt Louise også over Hartøft. Selvom hun vandt de to første sæt, startede hun ikke så overbevisende. Heldigvis kom der så et godt råd fra Ellen: "Du skal ikke tænke på resultatet. Få nu bare dit spil i gang." I stedet gav hun æg i tredje og så førte OSMK 4-0.

I de to sidste kampe blev det desværre til nederlag. Louise tog sæt fra superserveren, og Line tog et fra Sissel Trap efter opskriften "op på væggen og løb." Det kan vi være godt tilfredse med, selvom vi selvfølgelig tager flere næste gang.

4-2 sejr til os - fortsætter vi sådan, ender vi med at komme i slutspillet. Hvem ved.

LJ