3.hold.5.11.2011
Skrevet af Bjørn Valstrøm   

3. herre i Odensedyst: Fuglens squashmareridt


Fuglen, Ulrik, Svenne og Glenn skulle forsøge at gøre noget ved OSCs elitereserver. Dette lykkedes ikke helt, desværre. På grund af en ualmindelig dårlig start, der skyldes Fuglens ynkelige opkald til undertegnede fem minutter før kampstart: "hjælp mig hjælp mig, min cykel er flad og min kæreste har taget bilen. Jeg er på herrens mark, kom og hent mig". Ja, hvad må en ansvarlig holdkaptajn gøre? han henter selvfølgelig den ynkelige fugl, så han ikke hænger totalt med næbbet. Men prisen var, at al planlagt coaching og terapi før kampstart blev aflyst og dette skulle få fatale følger.

Ulrik skulle have debut som 2. single, hvilket skulle vise sig at være en for stor mundfuld. Ulrik kæmpede bravt mod overmagterne Jens A og Nik, men nederlagene blev pisket på Ulriks gamle, men ungdommelige ryg. Uden nåde.

Glenn var 4. single og fik startet skidt mod Lars A og var nede med 2 sæt. Her plejer Glenn at smide de lange bukser, men de blev siddende godt fast hele dagen, den dag. Alligevel fandt Glenn noget af det gamle spil frem og vendte kampen til 3-2. I anden kamp ventede der en klassiker mod Phillip Harris. Som vanligt måtte de to gamle ud i 5 sæt, hvor Phillip desværre sig at være i bedst form på dagen...

Svenne startede ud med lyn og torden mod Phillip og vandt først sæt 11-1! Men puha højt at flyve dybt af falde (citat Fuglen). Svenne taber de næste tre sæt klart. Anden kamp mod Lars A. blev en kort affære, 3-0 til Svenne.

Men hvad skete der for Svenne i kampen mod Phillip efter den flotte start?  Faldt der en mand ned fra månen eller var bare det bare fordi, at vores Fugl aka Klaus Fuglgaard på banen ved siden af tændte af og på hysterisk vis nær smadrede alt og alle i nærheden? I hvert fald var det en lettere chokeret Svenne, der måtte stoppe op midt i en duel, fordi Fuglen var i færd med at sparke sin ketcher gennem glasruden ind til vores bane!

Det skal være usagt, hvad den virkelige grund var, men i hvert til fælde kunne Fuglen have nydt godt af den planlagte optakt til kampen, fordi trods en god kampindsats, så mistede han fokus i begge kampe og tabte efter det havde været tæt i de to første sæt. Men særligt blev Fuglen vingeskudt af Jens A nok mest af alt, fordi han havde forventet en sejr over vennen.

Resultet 6-2 til OSC var fortjent, men vi kan gøre det bedre på egne baner. Så de kan vente sig.

Svenne
 

Senest opdateret: Fredag, 11. november 2011 06:37